Småkrogstakler

Efter at have læst Jens Bursell og Rasmus Ovesens nye bog, “Havørred – Refleksioner på kysten”, fik jeg stor lyst til at afprøve konceptet med småkrogstakler. Jeg opdagede dog hurtigt, at det er meget besværligt at indkøbe alle de små dele der skal til, da de skal findes i forskellige butikker.

For at gøre det lettere at komme i gang, sælger jeg nu de dele der henvises til i “Havørred – Refleksioner på kysten”. Herudover sælger jeg også de dele der skal bruges, hvis man vil overføre teknikken til fluefiskeri efter gedde (se artiklen jeg linker til længere nede på siden “releasefluer til gedde”). Min personlige erfaring med releasetakler er overvejende fra mit geddefluefiskeri, hvor jeg har haft super gode erfaringer med det. I sæt nr 4 og 5 er også inkluderet materialer til et komplet flueforfang til geddefluefiskeri).

Det er kun besværet med indkøb af delene jeg afhjælper. Jeg giver ikke instruktion i at binde og bruge taklerne. Her er det nødvendigt at købe bogen, som jeg i allerhøjeste grad kan anbefale. Det er efter min mening en fantastisk bog, som jeg er sikker på vil blive mange kystfiskeres bibel fremover. Den kan købes her . Du kan også kontakte Jens Bursell der afholder kurser i fiskeri med småkrogstakler som fx release- og L-rigs på jens@bursell.dk

Udover de 74 sider der omhandler småkrogstakler og alle de fordele der er ved disse, så indeholder den yderligere 218 sider spækket med god viden, om alt der omhandler fiskeri efter ørred på kysten. Lige fra biologi og hvordan ørrederne skal findes og fanges, til grej og teknikker.

Du skal være åben for nyt når du går i gang med teknikkerne, og indstillet på at det i starten kræver noget tilvænning. Du skal også være både grundig og vedholdende, samt have fokus på detaljerne, før tingene fungerer perfekt. Men når du er nået dertil, så giver det rigeligt igen, både i form af øgede fangster og mindre skade på fiskene ved genudsætning. Ved at benytte nøjagtigt de dele som Jens Bursell anbefaler i bogen, fjerner du risikoen for at delene i taklerne ikke fungerer optimalt.

Bogen ser jeg som et nødvendigt redskab, idet den giver det samlede overblik som ellers kan være svært at få.

Der findes dog alligevel noget på nettet om emnet. Specielt på Jens Bursells hjemmeside ligger der en række artikler tilgængeligt: Jens Bursell artikler

Et par eksempler på relevante artikler af Jens Bursel er disse:

Release på kysten – fiskeri med blink

Releasefluer til gedder

Med rørflue på kysten

Rørflue på L-rig

Releaseflue – vend trekrogen optimalt

Release kystspin – extratips

Der er mange meninger om hvorvidt de små trekroge er mere eller mindre skadelige for fisken i en catch and release situation. Den dokumentation der findes om emnet viser dog, at de små trekroge er mindre skadelige:

Trekroge vs enkeltkroge og skader på fisken

Hvor meget skade gør dine kroge på fisken ?

 “Tråd” på fiskevand om emnet, bemærk især anbefalingen fra DTU-aqua og læs evt. de to vedhæftede pdf dokumenter i Jens Bursells indlæg fra den 3. januar 2014

 

Fishmadman skriver i linket herunder, om fordelene ved brug af rørfluer og L-rigs på kysten. De har endvidere udviklet et sortiment af rørfluer specielt til dette.

Sea-trout flies tied on tube

 

Der findes også enkelte andre artikler på nettet:

Her ses en helt kort beskrivelse af et kystspin release takel